|
En vigtig del af et spændende slutprodukt
Tronex er elektronisk montage leverandør til nogle af Danmarks førende virksomheder bl.a. indenfor medicinsk udstyr, måleinstrumenter og telekommunikation. Vi samarbejder med mere end 30 virksomheder.
Blandt andet er vi med til at producere den komplicerede overvågnings-elektronik til vindmøller i samarbejede med et stort ingenørfirma, der har specialiseret sig i vibrationsteknologi.
En af vore nyere kunder udvikler og producerer primært avanceret videoovervågningsudstyr. Tronex står for såvel elektronikmontagen som test og pakning af disse produkter, så de leveres herfra, klar til slutbrugeren.
Vi synes det er udfordrende at være med til at producere en lille vigtig del af et stort kompliceret produkt.
Vores styrke ligger i en stram arbejdsprocesplan samt et tæt samarbejde med de forskellige virksomheders udviklingsafdelinger. Det giver os en stor ekspertise på produktionsudvikling og indkøb samt er med til at sikre en høj kvalititet og hurtig levering. |

